Ære være Gud i det højeste! og Fred på Jorden! i Mennesker Velbehag!@Lukas 2:14

Nikolai F. Grundtvig, 1810.

Carl C. N. Balle, 1850 (🔊 PDF nwc).

portræt
Nikolai F. S. Grundtvig (1783-1872)

Det kimer nu til Jule-Fest,
Det kimer for den høie Giæst,
Som steeg til lave Hytter ned,
Med Nyaars-Gaver: Fryd og Fred!
O, kommer med til Davids Bye,
Hvor Engle sjunge under Skye!
O, ganger med paa Marken ud,
Hvor Hyrder høre Nyt fra Gud!

See hist, i Lysets Klædebon
Blandt Hytte-Børn en Himmel-Aand!
Hør Paradisets Nattergal
Slaae Jubel-Slag i Graadens Dal!
Hvor Rachel græd for sine Smaae,
Det klinger nu som Orgler gaae:
Vær glad i Gud, og græd ei saa!
De Døde skal igjen opstaae.

Hvor David gik i Ungdoms Aar,
Som salvet Drot, og vogted Faar,
Der aabenbarer Hyrder nu
Hvad Herren David skiød i Hu!
Hvad dunkelt fra hans Harpe klang
Sig klarer nu i Engle-Sang.
Hvad David kun i Aanden saae,
Skal nu for Verdens Øjne staae.

Ved Nattetid i Hyrdelag
Forkynde Engle Herrens Dag!
Hør efter! hør! og føl i Bryst
Nu Støvet skal faae Engle-Røst!
Fra Himlen høit jeg kommer her,
Mit Nyt er godt og Reisen værd,
Derom skal sjunges rundt paa Jord,
Og evig sødt i Engle-Chor:

Jeg er den store Glædes Tolk
Som vederfares skal Guds Folk:
I Bethlehem, i Davids Bye
Giør Naade-Solen Morgengrye!
I Bethlehem er Christus fød,
Den Frelser-Mand fra Synd og Død;
Nu kom den store Løvsals-Fest,
Nu blev Jehovah Hyttens Giæst!

Saa giver nu vel Agt derpaa
At flux til Bethlehem I gaae!
I Klude svøbt, i Krybbe lagt
Er Han som skabde Himlens Pragt!
I Klude svøbt, i Krybbe lagt,
Er han, som os gav Lys til Dragt!
O, ton fra Himmel, ton fra Jord
Halleluja i fulde Chor!

Ja, Du er evig Ære værd,
Du Høvding over Himlens Hær!
Som steeg i Støv fra Thronen ned,
For Dødens Børn at skiænke Fred!
Saa prises af Ufaldnes Chor
Guds Naade mod den faldne Jord!
Den Synder, som vil tie her,
Er Naaden ei, men Dommen værd.

Nei, lad os gaae med rørte Sind,
Som Hyrderne, til Barnet ind,
Med Glædes-Taarer takke Gud
For Miskundhed og Naade-Bud!
Ja, vær velkommen, ædle Giæst,
Fra Himlen høit Du kommen est!
Giv Selv min Tak en værdig Tolk!
Du Naade-Soel for Gravens Folk!

O, Riigmands Søn af Evighed,
Hvor komst Du fattig dog herned,
For mig utroe, gjeldbundne Svend
At giøre kongeriig igjen!
Al Verden, nok saa vid og lang,
Til Vugge var jo Dig for trang,
For ringe, om med Guld tilredt,
Og perlestukket, silkebredt.

Men for af Smaat at giøre Stort,
Af Stort Du her har Lidet gjort,
I Krybben lagt, i Klude svøbt,
En Himmel-Seng Du mig har kiøbt!
Velan, min Sjæl! saa vær nu glad,
Og hold din Juul i Davids Stad!
Ja, priis din Gud i allen Stund
Med liflig Sang af Hjertens Grund!

Ja, fryd dig, Mark! siung høit, du Skov!
I Muldet gaaer nu Herrens Plov,
Og Selv Han lægger Sæd i Jord
Til Himmel-Brød paa Alter-Bord!
O, sjung dog hver, som stamme kan!
Nu tændtes Lys i Skyggers Land,
Og ret som Midnats-Hanen goel,
Blev Jakobs Stjerne til en Soel!

Nu kom Han, Patriarchers Haab,
Med Nyaars-Vers og Himmel-Daab!
Og Barnet tyder nu i Vang
Hvad David dunkelt saae og sang!
Kom, Jesus! vær vor Hytte-Giæst!
Hold Selv i os Din Jule-Fest!
Da skal med Davids-Harpens Klang
Dig takke højt vor Nyaars-Sang!